[<< Fontager >>]

Stedet Fontager har fået sit navn fra det latinske "Fontis Ager" – jordens kilde – disse vandkilder var allerede kendte i romerrigets tid og findes stadigvæk i foden af parken.

En af legenderne forbundet med slottet fortæller, at Pontius Pilatus har boet her. Ifølge Eusebe de Césarée, kristen historiker fra slutningen af de 3. århundrede, blev Pontius Pilatus eksileret i Gallien i år 37. Han blev herefter guvernør af Vienne, og det siges, han begik selvmord i år 39 ved at kaste sig i Rhônefloden fra en af slottets tårne. Vores nabolandsby Ponsas har da også sit navn fra Pontius Pilatus (på fransk Ponce Pilate).

Château de Fontagers oprindelse er ganske gammel, der findes fortsat på stedet bygningsrester fra det 5. århundrede før vor tidsregning, og der er fundet 4000 år gamle potteskårsrester på slottets område.

Utallige genstande af historisk karakter er fundet i selve slottet eller i parken. Det mest omfangsrige fund fandt sted i 1962: En gravplads indeholdende ca. 40 grave heraf 20 i form af sarkofager opbygget af flade tegl med runde hjørner. Udover skelletterne havde gravene det typiske indhold: Gravvaser, tallerkener samt i enkelte tilfælde rester af mad fra epoken.

Omkring gravene (i visse tilfælde i munden af de begravede) har man fundet romerske mønter, hvilket har tilladt den historiske bestemmelse af gravstederne til det 1., 2. og 3. århundrede. Vi finder fortsat ved udgravning i kældrerne romerske genstande såsom marmorrester, vaser, statuer samt fint udskårne skulpturer og relieffer. Dette er med til at dokumentere Fontager som et anseeligt Romersk "opidum".

Blandt de interessante fund er også Monsieur de Vaucances erindringer, hvori der berettes om hans hustru Madeleine de Gruel og hans barnebarn født den 9. november 1584. Begge døde af pest efter kun otte dages sygdom en søndag i august 1586, og blev herefter begravet foran gården med et trækors. Gravstedet blev fundet i 1972 ved udgravning, begge skeletter var intakte.

Rhônedalen og i særdeleshed Fontager er ofte blevet hærget gennem tiderne:

År 260 af
År 412-415
År 430
År 450
Årene 573 - 575
År 729

År 737

År 924

af Vandalerne
af Gotherne
af Alinerne
af Avarerne
af Lombarderne (Italienere)
af Sarrasenerne (navngivet byen overfor St. Vallier- Sarras
lykkedes det Charles Martel at jage sarrasenerne ud
af Ungarerne

I det 11. århundrede bliver slottet genopført på de romerske ruiner, således som det bevidnes i skrifter fra det 12. århundrede.

De forskellige tidsaldre har markeret udseendet af slottet. Murer og kældrer er romerske, tårnene fra det 12. århundrede, den gamle reception og nogle af salonerne, som har erstattet slotskapellet med sine gotiske buer, er efter alt at dømme fra det 13. århundrede, den indre runde trappe fra det 14. århundrede, saloner og andre dele er fra 16. og 17. århundrede.

Blandt Fontagers berømte gæster finder man Diane de Poitiers (elskerinde til den franske konge), født i St. Vallier i 1499. Hun på slottet i St. Vallier og red ofte ud til Fontager for at besøge sine fætre.

Mange gamle dokumenter, heriblandt kort over slottet, er gået i arv mellem de familier, som har ejet stedet. De findes stadigvæk i familiens eje.

Gennem tiderne har slottet tilhørt:

13. århundrede:
14. århundrede:
15. og 16. århundrede:

Fra 1830:
Fra 1856:

Lancelot de Briord
Guillaume de Gruel
Christophe de Chatelard,
Comte de Vernoux
Do Flotte de Roquevaire
Jean-Louis Boissieu

Herefter Baron Jean-Joseph de Croze og Madame de la Messardiere. Efterkommerne til denne familie er familien Fernex de Mongex, som solgte slottet i 1989 til to danske investorer.

I 1997 efter en lang periode i forfald pga. danskernes konkurs i 1991 blev slottet påny købt af danske investorer og blev herefter i juli 1998 en del af Land & Leisure A/S, som allerede i 2000 solgte bygningen videre til ML koncernen.

I dag ejes slottet fortsat af ML koncernen og forpagtes af familien Dignac.

Slottet har fungeret som hotel siden 1910 og var i en lang periode klassificeret som "Relais Chateaux".

Overalt hvor man går i det smukke, gamle slot, mærker man historiens vingesus. Stengulvene og de smukke kaminer er fredede pga. deres unikke oprindelse.

Her findes pejsestuer, spisesaloner og restaurant, kæmpe terrasse, swimmingpool og en smuk park, der omgiver slottet.

Indretningens gamle, franske charme kombineret med moderne faciliteter, restaurantens gourmetkøkken og de omkringliggende vinmarker giver et helhedsindtryk af eksklusivitet, hygge og romantik.

Området

Le Château de Fontager ligger i en smuk park, omgivet af storslået natur, vinslotte, vinmarker, markedspladser og ikke mindst Rhônefloden. Der er tre km til de to småbyer, Serves i syd og St. Vallier i nord, og otte km væk ligger Tain, som er kendt for sin produktion af Hermitagevinene og den eksklusive Valrhona chokolade.

Langs hovedvejen finder man stadig nogle af de gamle ”truckstops”, spisesteder, der oprindeligt blev åbnet på stribe for at servere for de mange lastbilchauffører og andre rejsende på gennemkørsel.

Mange truckstops er lukkede, men de, der er tilbage er berømte for deres køkken, deres indretning og den helt specielle atmosfære. Her spiser vinbønderne i deres arbejdstøj, og lastbilchauffører på langfart tager en pause. Køkkenet er det jævne, franske landkøkken, og de karakteristiske truckstops er blevet kult i storbyerne. Så blandt de spisende gæster finder man også storbyfolk, der tager hertil for at få en smagsprøve på det lokale liv.